Dyrlægeskræk og håndteringsproblemer er alt for almindelige blandt familiehunde. Det kan være en voldsom belastning for både hunden og dens ejer, når hunden er bange for at komme til dyrlægen. I sidste ende kan det gå ud over hundens velfærd, når ejeren mister lysten eller modet til at tage den til dyrlæge.
Problemer med håndtering er nu ikke kun noget, der foregår hos dyrlægen - det er også ofte noget hundeejere har svært ved få hunden til at samarbejde omkring i det daglige - som det f.eks. kan være tilfældet med negleklipning, børstning eller klipning af pelsen.
Hvorfor går det galt?
Når håndtering eller dyrlægebesøg bliver noget, som hunden er bange for, så skyldes det oftest, at vi glemmer at kigge på tingene fra hundens perspektiv. Stimuli, som vi anser for at være normale, kan være skræmmende for hunden. Vi tror desuden, at håndtering er noget, som hunden automatisk finder sig i og tænker derfor ikke nok på træning og tilvænning. Faktum er, at mange af de ting, som vi gerne vil gøre ved hunden kan være skræmmende for den, hvis ikke det bliver introduceret varsomt og positivt.
Mange hundeejere (og veterinærfaglige) overser desuden de tidlige tegn på utryghed eller tillægger dem ikke nok betydning. Resultatet bliver det, vi kalder gradvis sensitivering, hvor der over tid bliver bygget videre på utryghed indtil hunden udvikler tydelig angst overfor den pågældende procedure.
Den gode nyhed...
Den gode nyhed er, at sådan behøver det ikke at være - der er nemlig rigtigt meget vi kan gøre for at forebygge eller behandle problemer, både som dyreklinik og som hundeejer.
